{"id":3844,"date":"2022-12-24T08:08:39","date_gmt":"2022-12-24T08:08:39","guid":{"rendered":"https:\/\/www.larsl.dk\/?p=3844"},"modified":"2022-12-26T15:23:28","modified_gmt":"2022-12-26T15:23:28","slug":"dresden-et-mekka-1","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/2022\/12\/24\/dresden-et-mekka-1\/","title":{"rendered":"Dresden er et kulturhistorisk Mekka #1"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"Byens\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Canalettoblikket p\u00e5 Dresden. Credit: Kolossos, Dresden-canalettoblick-gp, Cropped by Larsl, CC BY-SA 3.0<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Dresden er et kulturhistorisk Mekka #1<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Her n\u00f8rder jeg lidt om guld og \u00e6dle stene<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Elbflorenz kaldtes byen ogs\u00e5 – og grunden er, at Dresden i en kort periode lige f\u00f8r og et par \u00e5rtier efter \u00e5r 1700 var et europ\u00e6isk kraftcenter for kultur, luksus og enev\u00e6ldig pragtudfoldelse. Der blev bygget pr\u00e6gtige pal\u00e6er, der blev fremstillet fantastisk kunst og kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. En kort overgang var fystend\u00f8mmet Sachsen nemlig ved at stige op i den europ\u00e6iske superliga. Deroppe hvor man n\u00e6sten kunne matche Frankrig, England eller Habsburgerne. Det lykkedes ikke. Men vil man vide noget om fyrstelig pragt er Dresden et f\u00f8rsteklasses rejsem\u00e5l.<\/p>

M\u00e6ngden af pragtbyggerier fra perioden viser, at det ikke kun var tomme fantasier. Sachsen var i forvejen et temmelig velhavende omr\u00e5de som var f\u00f8rende i sin region – og i dag arbejdes der ih\u00e6rdigt p\u00e5 at Sachsen skal blive det igen. Og med nogen succes, ogs\u00e5 selv om der er udfordringer.<\/p>

Stiller man sig p\u00e5 venstre flodbred, et par hundrede meter opstr\u00f8ms fra Augustusbroen og s\u00e5dan ca. overfor den verdensber\u00f8mte Semper opera, s\u00e5 kan man stadig genkende byens profil fra Canalettoblikket. Sort snak? Ikke l\u00e6nge, forklaring f\u00f8lger fluks.<\/p>

f\u00f8rsteklasses<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Det gamle og det nye Canalettoblik<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Her er nemlig billedet, som den meget anerkendte venetianske maler Bernardo Bellotto (kunstnernavn: Canaletto) malede kort f\u00f8r 1750. Der er stilladser omkring hofkirkens t\u00e5rn. Canalettos billede er malet kort f\u00f8r 1750 og 275 \u00e5r senere er byens profil klart genkendelig. I dag st\u00e5r der byggekraner – der er stadig meget, der tr\u00e6nger til at udbedres.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Bernardo Bellotto: Dresden. 1748<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Dresden ligger i det syd\u00f8stlige Tyskland, sm\u00e5 200 km. syd for Berlin. Byen har rejst sig igen efter det \u00f8del\u00e6ggende bombardement af centrum i slutningen af anden verdenskrig, efterfulgt af sm\u00e5 50 \u00e5rs kommunistisk administration og misadministration. For den kulturhistorisk interesserede er Dresden simpelthen en et slaraffenland. Her vil jeg blot fremh\u00e6ve to omr\u00e5der, hvor Dresden h\u00e6vede sig op i perioden mellem 1700 og 1750. Det drejer sig om guldsmedekunsten og porcell\u00e6net. Her i stykke 1 handler det om guldsmedekunsten. S\u00e5, nu n\u00f8rder jeg derudaf.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Faktaboks: Sachsen og Dresden<\/h3>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Areal: Sachsen er i dag p\u00e5 18.450 km2 og det er forholdsvid lidt – men det er kun et billede af situationen i dag. Landet har historisk set (ligesom Danmark) b\u00e5de v\u00e6ret st\u00f8rre og mindre.<\/p>

Befolkningstal: 4.043.000 – siden firserne har der v\u00e6ret svagt faldende befolkningstal.<\/p>

St\u00f8rste byer: Dresden (hovedstad) lidt over 560.000, Chemnitz lidt over 245.000 og Leipzig godt 605.000 og stigende<\/p>

Erhverv: Under socialismen var Sachsen et sort industriomr\u00e5de, men efter genforeningen er der sket en st\u00e6rk struktur\u00e6ndring. Minedriften efter brunkul er stoppet helt. I store tr\u00e6k har Sachsen – modsat de fleste andre gamle DDR delstater – stort set kunne udligne det \u00f8konomiske eftersl\u00e6b i forhold til det vestlige Tyskland. Blandt andet indenfor IKT og halvlederteknologien st\u00e5r man st\u00e6rkt.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Guldsmedekunsten i Dresden<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Sachsens f\u00f8rende kunstner indenfor guld og juveler hed Johan Melchior Dinglinger. Sammen med sine s\u00f8nner var han den f\u00f8rende hofleverand\u00f8r i denne periode n\u00e5r det gjaldt guld, juveler, \u00e6delmetaller og de genstande der kunne laves af dem. Hans mest kendte v\u00e6rk hedder Hofstaat zu Delhi am Geburtstag des Gro\u00dfmoguls Aureng-Zeb. Det er et tableau med 132 forgyldte og emaillerede figurer og forestiller en f\u00f8dselsdagsfejring hjemme hos Stormogulen i Indien. Det er et af verdens kostbareste guldsmedearbejder.<\/p>

Det er ogs\u00e5 et vidne om tidens fascination af kineserier og det fjerne \u00f8sten. Dinglinger m\u00e5tte digte sig til hvordan s\u00e5dan noget kunne se ud og hente inspiration fra rejsebeskrivelser og nogle f\u00e5 bogillustrationer. <\/p>

Aureng-Zeb er en virkelig person, han herskede i mogulriget i de nordlige Indien i overgangen fra 1600 til 1700. Det er forresten hans mor Mumtaz Mahal der ligger begravet i det ber\u00f8mte Taj Mahal i Indien – og han selv d\u00f8de i 1707. Men det er et sidespor.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Tableauet med Aureng-Zebs f\u00f8dselsdag. Credit: Andraszy, Der Thron des Gro\u00dfmogul, cropped by Lars, CC BY-SA 4.0<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Dette v\u00e6rk kan beses i det ber\u00f8mte museum \u201cNeues gr\u00fcnes Gew\u00f6lbe\u201d hvor det er relativt let at f\u00e5 billetter, men ikke altid muligt samme dag, specielt for st\u00f8rre grupper.\u00a0<\/p>

Dinglinger og hans familie og hj\u00e6lpere arbejdede i ca. 8 \u00e5r p\u00e5 at fremstille tableauet som stod f\u00e6rdig i 1708. Under fremstillingen medgik der 5223 diamanter (ja, du l\u00e6ste rigtigt), 189 rubiner, 175 smaragder, 53 perler og 1 safir – foruden en m\u00e6ngde guld og s\u00f8lv. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om hvor meget der er g\u00e5et med. Og her er der et billedudsnit s\u00e5 man kan se hvad de s\u00e5dan har g\u00e5et og nulret med i 6-8 \u00e5r f\u00f8r de blev f\u00e6rdige.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Kongelige kaffekopper skal ogs\u00e5 iscenes\u00e6ttes<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Dinglinger lavede mange andre ting, for eksempel en temmelig voldsom opsats til at stille et kaffestel p\u00e5. Dresden er stedet, hvor porcel\u00e6net blev opfundet eller opdaget netop i disse \u00e5r, og i starten gjaldt porcel\u00e6net som noget v\u00e6ldig fint og eksotisk, som den vildeste luksusartikel, n\u00e6rmest at betragte som det hvide guld. Og fyrsten samlede p\u00e5 porcell\u00e6n – og kaffestel. Det skulle stilles frem og beundres af hustes g\u00e6ster.<\/p>

Der kunne v\u00e6re brug for en opsats. Den skulle imponere. Dinglinger m\u00e5tte i gang med at lave en anordning. Ikke bare en hvilken som helst anordning. En kongelig anordning. Nedenfor ses resultatet:<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Credit: Hajotthu 19:29, 9. Sep. 2009 (CEST), Pretiosen Coffe Zeug01b, CC BY-SA 3.0 DE<\/figcaption>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/figure>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Det ligger lige for at undre sig over ideen i s\u00e5dan et spektakel. Hvad skal det g\u00f8re godt for med s\u00e5dan noget? Og svaret er: det her er fra tiden inden IKEA blev mainstream og skal illustrere klasseforskellen mellem en hjulbenet skr\u00e6dder og den absolutte monark af Guds n\u00e5de. Monarken har r\u00e5d til s\u00e5dan noget upraktisk og grotesk unyttigt tingeltangel, og han har folk til at st\u00f8ve det af og beh\u00f8ver ikke at sp\u00f8rge hvad dimsen koster. Hvis du overhovedet kan f\u00e5 ideen, at \u201cso ein Ding m\u00fcssen wir auch haben\u201d s\u00e5 er den ikke dyr nok. Frem med nogle flere diamanter, prisen skal op!<\/p>

Det skal selvf\u00f8lgelig ikke hindre os i at beundre guldsmedens store kunst. Det helt store kaboom af en udstilling finder man forresten i Historisches gr\u00fcnes Gew\u00f6lbe, i hvert fald hvad ang\u00e5r kostbarheder, m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget i forhold til sk\u00f8nhed. Her betaler det sig at bestille billetter hjemmefra, for det er sj\u00e6ldent muligt at komme ind direkte fra gaden, og i hvert fald slet ikke hvis man kommer i flok.<\/p>

Desv\u00e6rre er det ikke tilladt at fotografere derinde og jeg har holdt mig til anvisningen, s\u00e5 jeg har ikke billeder derindefra. Hvis man f\u00f8ler at det kildrer ved synes af kaffestellet og opstillingen af stormogulens f\u00f8dselsdag, s\u00e5 er det et bes\u00f8g v\u00e6rd. Jeg n\u00e6vner lige at i en af de sidste sale er der udstillet diverse garniturer.<\/p>

N\u00e5r fyrsten syntes \u201cidag har jeg lyst til at g\u00e5 med rubiner\u201d s\u00e5 var der et s\u00e6t med knapper, skosp\u00e6nder, en paradek\u00e5rde, en broche m.m. Jeg husker ikke om der ogs\u00e5 var en rubinbesat bukseknap med i s\u00e6ttet, men det ville ikke overraske mig. Og hvis det ikke passer i farven, s\u00e5 kan vi jo bare bruge smaragder eller diamanter eller safirer eller en af de andre. Jeg mener der var en 6-8 forskellige s\u00e6t. Ikke noget billigt skidt som halv\u00e6delstene. Personalet syr dem p\u00e5 min kongelige vest i nat, mens jeg sover.<\/p>

Link: Dresden som kulturhistorisk Mekka #2<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der blev bygget pr\u00e6gtige pal\u00e6er, der blev fremstillet fantastisk kunst og kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. En kort overgang var fystend\u00f8mmet Sachsen nemlig ved at stige op i den europ\u00e6iske superliga. <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3954,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_eb_attr":"","footnotes":""},"categories":[116,115],"tags":[],"class_list":["post-3844","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-dresden","category-tyskland"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3844","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3844"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3844\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3954"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3844"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3844"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3844"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}