{"id":3975,"date":"2023-01-04T08:53:22","date_gmt":"2023-01-04T08:53:22","guid":{"rendered":"https:\/\/www.larsl.dk\/?p=3975"},"modified":"2023-01-17T18:27:14","modified_gmt":"2023-01-17T18:27:14","slug":"historier-fra-sydfyn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/2023\/01\/04\/historier-fra-sydfyn\/","title":{"rendered":"4 go’e historier fra Sydfyn"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Fire go'e historier fra Sydfyn
<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Det myldrer med nisser, ellefolk, gengangere, k\u00e6mper og andet troldt\u00f8j ude i det danske land og dette er en lille smagspr\u00f8ve. Kun meget f\u00e5 steder i Danmark er uden gode historier og farverige folkesagn. Her kommer der et par stykker fra Fyn, fra Svendborg, Faaborg, Assens og et fra Egeskov Slot.\u00a0<\/p>

I Faaborg kunne de ikke f\u00e5 lov at bygge kirken der hvor de ville \u2013 arbejdet blev konsekvent saboteret af usynlige kr\u00e6fter. Underjordiske m\u00e5 have v\u00e6ret p\u00e5 spil her, men vi h\u00f8rer ikke hvilken slags underjordiske der har v\u00e6ret tale om. Det kunne selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 have v\u00e6ret den onde selv eller nogle af hans h\u00e5ndlangere. Vi f\u00e5r det ikke at vide \u2013 kun at kirken m\u00e5tte bygges et andet sted. Det med at v\u00e6re omhyggelig i valget af beliggenhed er ikke noget nyt. Sagnet findes nedenfor.<\/p>

I Svendborg ligger der en skat skjult dybt nede i jorden under bispens gamle borgbanke \u00d8rkild \u2013 og en genganger af \u00e6del byrd m\u00e5 \u00e5benbart ogs\u00e5 v\u00e6re begravet her? M\u00e5ske er skatten hans gravgods? Fort\u00e6llingen sparer lidt p\u00e5 detaljerne. Der findes ogs\u00e5 en anden version af sagnet, hvor skattegraverne faktisk fandt skatten \u2013 og i deres begejstring kunne de ikke holde b\u00f8tte. Man m\u00e5 desv\u00e6rre ikke tale n\u00e5r man er ude efter at f\u00e5 fingrene i de underjordiskes s\u00f8lv og guld og graver ned efter det \u2013 ak ja. Kan man ikke holde kaje indtil man er kommet hjem og under tag, s\u00e5… Lang n\u00e6se. Men det er atter en anden historie.<\/p>

Assensegnen kan blandt andet byde p\u00e5 en hj\u00e6lpsom trold som egentlig er en god nabo, men som ogs\u00e5 er noget n\u00e6rtagende overfor folk, der ikke leverer l\u00e5nte ting tilbage. Godt man ikke bruger samme praksis p\u00e5 bibliotekerne n\u00e5r vi glemmer at aflevere b\u00f8gerne til tiden!<\/p>

P\u00e5 Egeskov slot h\u00e6nger Laurids Brockenhuus\u2019s bronzehorn i dag oppe p\u00e5 f\u00f8rste sal, over d\u00f8ren til et af v\u00e6relserne der g\u00e5r ud fra riddersalen. Det ser ikke ud af meget. Og hvis vi skal tage historien om at Laurids skulle have bl\u00e6st i det alvorligt, s\u00e5 er der tale om en sp\u00f8gelseshistorie. Sandheden om hornet er vist g\u00e5et tabt. Der er noget i historien her, som ikke rimer.<\/p>

Jeg har moderniseret stavem\u00e5den i sagnene lidt og skiftet et ord her og der, men ellers f\u00f8lger jeg historierne t\u00e6t.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Den skjulte skat i \u00d8rkild borgbanke<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

I dag ligger \u00d8rkild slotsbanke som en stejl bakke midt i et smukt parkanl\u00e6g i den nordlige udkant af Svendborgs centrum. Man mener at borganl\u00e6gget g\u00e5r tilbage til 1200-tallet og m\u00e5ske Valdemar Sejr.<\/p>

Billede credit: HenrikKbh<\/a>, Svendborg\u00d8rkildborgen02<\/a>, CC BY-SA 3.0<\/a><\/p>

Sagnet: I \u00d8rkel Slotsbanke ved Svendborg er der nedgravet en stor skat. Da man engang fors\u00f8gte at opgrave den, st\u00f8dte man p\u00e5 en stor kobberport. Det var langt ud p\u00e5 aftenen da det skete og man udsatte derfor arbejdet til n\u00e6ste dag. Men da arbejdet s\u00e5 igen skulle begynde var alt forsvundet. P\u00e5 samme sted ligger ogs\u00e5 en stor kobberbro nedsunken. Stundom er det sket, at nogle karle som arbejdede der i n\u00e6rheden s\u00e5 h\u00f8jen \u00e5bne sig og en stor mand til hest med blanke knapper i fin kjortel ride ud af h\u00f8jens port.<\/pre><\/blockquote>
Borgen var omgivet af en ringmur og grave og burde have v\u00e6ret en st\u00e6rk bef\u00e6stning. P\u00e5 trods af det, s\u00e5 lykkedes det Svendborgs borgere at futte den af i 1534 under grevens fejde. Borgen blev aldrig genopf\u00f8rt. I stedet brugte svendborgenserne den som stenbrud og kilde til byggematerialer.<\/p>
Af en eller anden grund gjaldt stedet i gamle dage for at v\u00e6re fyldt med slanger. Og s\u00e5 begyndte historierne at komme. Om begravede skatte, gengangere, trolddom.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
Assens: Gamtoftes guddommelige gryde<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Gamtofte ligger i et b\u00f8lget terr\u00e6n, s\u00e5dan 5-6 kilometer \u00f8st for Assens, t\u00e6t p\u00e5 Brahesborg Gods.<\/p>
Sagnet: Ikke langt fra Assens ved Gamtofte er der en h\u00f8j p\u00e5 marken i hvilken en trold skal holde hus. Om ham fort\u00e6ller man, at han skal v\u00e6re s\u00e5re hj\u00e6lpsom n\u00e5r godtfolk tr\u00e6nger til noget. Da beh\u00f8ver de kun at g\u00e5 til h\u00f8jen og banke tre gange p\u00e5 den nordre side og dertil n\u00e6vne det v\u00e6re sig gryde, pande eller andet husger\u00e5d, s\u00e5 f\u00e5r de straks hvad de forlanger, men bringes det l\u00e5nte ikke tilbage i rette tid s\u00e5 er de d\u00f8dsens.<\/pre><\/blockquote>
Der er ikke ret mange egentlige bakker i n\u00e6rheden af Gamtofte kirke \u2013 indenfor et par kilometer ligger bare en enkelt seri\u00f8s bakke, der hedder Tokeh\u00f8j og p\u00e5 toppen af Tokeh\u00f8j ligger der faktisk resterne af en dysse eller j\u00e6ttestue.<\/p>
Om dyssen altid har v\u00e6ret troldebolig eller om troldene bare er flyttet ind senere, det forlyder der ikke noget om. https:\/\/www.kulturarv.dk\/fundogfortidsminder\/Lokalitet\/5068\/<\/a><\/p>
H\u00f8jen er opkaldt efter Toke, og det lille naturomr\u00e5de Tokkelund som ligger umiddelbart \u00f8st for er nok ogs\u00e5 opkaldt efter same Toke og det er propfyldt med oldtidsminder. Deter de sm\u00e5 brune prikker p\u00e5 kortet, inde i skovstykket.<\/p>
Toke er kortformen af Torkil. Det er et vikingenavn, formet over gudenavnet Thor + kil som her betyder \u201dkedel\u201d. Det er pudsigt, at stednavnet rummer ordet for kedel\/gryde, n\u00e5r nu trolden i sagnet er s\u00e5 venlig at udl\u00e5ne gryder. En tilf\u00e6ldighed? Her er der noget at spekulere over, ikke sandt?<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
Faaborgs t\u00e5rnl\u00f8se kirke - et overnaturligt problem <\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Der er det s\u00e6re ved Faaborg, at byen har kirket\u00e5rnet et sted og kirken et andet. Det gule kirket\u00e5rn er alt hvad der er tilbage efter byens oprindelige markedskirke, der var viet til Sankt Nikolaj.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
Sagnet: Da svenskerne havde nedbrudt kirken i Faaborg siges der, at kongen gav byfolket et kloster, at det deraf skulle g\u00f8re en kirke. Men lige s\u00e5 hurtigt som man rejste murene om dagen, blev de om natten nedbrudt og stenene flyttede hen til den anden udkant af byen s\u00e5 man til sidst m\u00e5tte finde sig i at bygge kirken der.<\/pre>
I senmiddelalderen var Nikolajkirken i s\u00e5 d\u00e5rlig stand, at den blev revet ned. T\u00e5rnet blev vel bevaret fordi det var et v\u00e6rdifuldt sted at holde brandvagt fra, eller udkig og det var ogs\u00e5 et godt s\u00f8m\u00e6rke.<\/p>
Man reparerede ikke Nikolaj kirke, for byen var ikke stor nok til at have behov for to st\u00f8rre kirker. I stedet fik Faaborg efter reformationen overdraget kirken fra det nedlagte hellig\u00e5ndskloster. Klosteret l\u00e5 i en anden del af\u00a0 byen, i den nordlige udkant, lavt og med d\u00e5rligt udsyn over Lilleb\u00e6lt. Der var ingen t\u00e5rn, kun en lille tagrytter. S\u00e5 er det godt man beholdt det andet t\u00e5rn.<\/p>
For en gangs skyld i danmarkshistorien er svenskerne bedre end deres rygte \u2013 faktisk helt uskyldige! – det er ikke dem, der \u00f8delagde Nikolaj Kirke. Svenskernes h\u00e6rgen i Faaborg var slem, men det skete f\u00f8rst ca. 100 \u00e5r senere, bl.a. efter at Karl d. 10 Gustav var g\u00e5et over isen til Fyn fra Hejls i 1658.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
Sp\u00f8gelser trutter nok ikke i horn p\u00e5 Egeskov<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\u00a0Og s\u00e5dan ser hornet ud. Tak til egeskov.dk for tilladelse til at bruge billedet.<\/p>
Problemet med historien ligger i \u00e5rstallet p\u00e5 hornet. Det var 1615.<\/p>
Sagnet: P\u00e5 den gamle g\u00e5rd Egeskov p\u00e5 Fyn boede hr. Laurids Brockenhuus. Om ham fort\u00e6lles, at han var en k\u00e6mpest\u00e6rk mand og at han i g\u00e5rdens port lod oph\u00e6nge i en st\u00e6rk k\u00e6de et jagthorn. N\u00e5r han kom hjem og ville kalde g\u00e5rdens folk sammen, da plejede han at ride ind i denne port og at gribe fat om hornet idet han l\u00f8ftede sig tilligemed hesten s\u00e5 h\u00f8jt i vejret, at han kunne bl\u00e6se i hornet. Dette horn gemmes endnu p\u00e5 g\u00e5rden og findes der p\u00e5 samme den indskrift LBH og KS 1615 hvilket betyder Laurids Brockenhuus og hans frue Karen Skram.<\/pre>
Karen Pedersdatter Skram var ganske rigtigt gift med Laurids Brockenhuus. De giftede sig 1571. Hun var datter af admiral og s\u00f8helt Peder Skram, der blandt andet sejrede i s\u00f8slaget ved Svendborgsund i juni 1535. <\/p>
Laurids var s\u00f8n af rigsr\u00e5d og rigsmarsk Frands Brockenhuus, det nye Egeskovs bygherre. Laurids Brockenhuus d\u00f8de i november 1604, og hvis 1615 er hornets fremstilings\u00e5r, s\u00e5 har han med garanti ikke truttet i det.<\/p>
Vi beh\u00f8ver derfor ikke at tage stilling til om vi tror p\u00e5 det med hesten og porten. Men hvad har det p\u00e5 sig med tallet 1615? Har du et godt forslag?<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Fire go’e historier fra Sydfyn Det myldrer med nisser, ellefolk, gengangere, k\u00e6mper og andet troldt\u00f8j ude i det danske land og dette er en lille smagspr\u00f8ve. Kun meget f\u00e5 steder i Danmark er uden gode historier og farverige folkesagn. Her kommer der et par stykker fra Fyn, fra Svendborg, Faaborg, Assens og et fra Egeskov […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4273,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_eb_attr":"","footnotes":""},"categories":[105,106,1,108],"tags":[],"class_list":["post-3975","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-danmark","category-fyn","category-uncategorized","category-svendborg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3975","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3975"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3975\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4675,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3975\/revisions\/4675"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4273"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3975"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3975"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.larsl.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3975"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}