En af de første broer over Donau startede sin tilværelse som Franz Josef broen. Men kejseren var ikke populær i Ungarn. Efter 1. verdenskrig blev den omdøbt Frihedsbroen, og det navn fik den lov at beholde, også under den kolde krig og i tiden efter. Hotel Gellert er lukket for ombygning i 2023.
Franz Josef var ganske upopulær, kejserinde Sisi derimod vældig populær, og den bro der ligger et par hundrede meter opstrøms kom til at bære hendes navn. Det var i 1964, under den kolde krig. Normalt er kommunister ikke så glade for de kongelige. Alligevel valgte man at mindes hende.
I området mellem broerne lægger krydstogtsskibene som regel til. Ellers ligger de lidt længere nedstrøms, nedenfor det, man lidt spøgefuldt kalder ”hvalen”. Broerne byder på gode udsigtspunkter hvis man vil se byens monumenter og seværdigheder fra en mere overskuelig position. Men der findes en endnu bedre mulighed.
Gæster på Donaukrydstogter har et særligt privilegium – de får lejlighed til at se Budapest fra floden – og hvis man forlader byen om aftenen får man mulighed for at opleve Budapest by Night, fuldt illumineret og smuk som få. Man sidder mageligt placeret på soldækket i den lune sommeraften med et glas mousserende vin, wienermusikken spiller ”An der schönen blauen Donau”, det er betagende smukt og det giver et langt bedre indtryk af byen end det man får ved at trave hen ad den ene promenade, over broen, videre ad den anden promenade og så tilbage igen over floden ved den næste bro og så fremdeles.
Men er ”An der schönen blauen Donau” ikke en wienersang? Njaeh, bop bop. Det er mere indviklet end det. Det var en ungarer ved navn Karl Isidor Beck, der skrev teksten til et digt. Verset om den skønne blå Donau er ikke engang digtets titel, men forekommer i omkvædet. Digtet handler om digterens fødeby Baja, der ligger ud til Donau ca. 160 km. syd for Budapest.
Strauss den yngre kendte digtet og lod sig i 1867 inspirere til en wals. Melodien fik så stor succes, at ”An der schönen blauen Donau” er blevet den mest berømte wienerwals af dem alle. Og til tonerne af den ser man seværdighederne passere forbi fra første parket, de ligger på rad og række på begge sider af floden.
En pudsighed: vi kommer nok ikke igennem et kalenderår uden at høre valsen et par gange i radioen eller til nytårskoncert. Teksten som inspirerede Strauss? Så skal man på special-antikvariat og finde et optryk af Becks samlede digte. Teksten er ikke til at finde ude på nettet, kun overskriften bliver citeret igen og igen. Men det er lige meget. Det vigtigste er, at man får lejlighed til at nyde byens skønhed fra flodens rolige overflade, og til det er valsen er simpelthen den ideelle underlægningsmusik.
Og hvad nu med resten af seværdighederne? Mathiaskirken og Fiskerbastionen? Videnskabernes Akademi? Det tekniske universitet? De historiske floddampere? Eller Hvalen?
Desværre. Der var musik og mousserende vin. Jeg havde travlt med at nyde øjeblikket og fik ikke taget flere billeder.
Måske næste gang?