Rejseleder - når vi er på en længere tur....

Min fornemmeste opgave er at sikre, at rejsen forløber så glat, bekvemt og trygt som muligt. På den måde får gæsterne gode minder og gode oplevelser med hjem. Det er min opgave at trække i den retning, og der er en række opgaver der skal løses, mens vi er undervejs til målet.

Hundertwasser Village, Wien. Du har sikkert regnet ud, at jeg er kommet med som copy-paste.

Der er som sagt grænser for hvad man kan med en selfie-stick. Dem ligger jeg under for, så her måtte jeg hjælpe lidt efter. Billedet er manipuleret. Det må du undskylde. Du har selvfølgelig straks gennemskuet mig: jeg mener overhovedet ikke det undskyld alvorligt. Men jeg HAR taget begge billeder selv.

Jeg vil også have gode minder med hjem

–  og det får jeg kun, når rejsen forløber glat og mine gæster er tilfredse. En god oplevelse for gæster er en god oplevelse for mig. Det modsatte er også tilfældet, og nedture kan jeg godt undvære. Derfor sætter jeg en ære i at være velforberedt og i at gøre min del for at alle har de nødvendige informationer i god tid. Hvor skal vi spise, og hvornår? Hvor og hvornår er der afgang? Hvornår regner vi med at være på hotellet? Og alt det andet som hører med til en velordnet rejse.

Det man kan

Er alle kommet? Ved alle hvordan man kommer med flyet eller hvor man skal være i bussen? Der er opgaver i forhold til hotellerne. Hotellets køkken har behov for at vide hvornår vi kommer, for det ikke let at servere op til 50 portioner lækker mad på samme tid hvis man ikke har en ide om hvornår gæsterne ankommer. Hvis man skal videre fra hotellet næste morgen er det en stor hjælp for chaufføren hvis han ved hvornår vi kommer ned med bagagen næste morgen. O.s.v. Og så kan man sørge for at kunne sine ting omkring rejsemålet. Både fakta og gode historier skal der til.

Det man ikke kan

Når der opstår forbistringer undervejs – små som store – er det mit job at sørge for at de bliver ryddet hurtigt af vejen. Det er sådan set også mit job at sikre at de slet ikke opstår, men træerne vokser ikke ind i himlen. Kø på motorvejen på grund af  uheld? Pludselig opstået sygdom? Det kan ikke forhindres, men det kan tackles.

Det er sjældent, men de kan også have sygdom på et besøgssted. Man kan ikke gardere sig 100%.  Men man kan ringe i forvejen og checke om de er klar? Og man kan reagere hurtigt og kontant når det er nødvendigt.

Hvornår går det godt?

En rejsegruppe fungerer bedst, når vi går i takt, hvis man kan sige det sådan. Det betyder, at rejselederen skal være på forkant med programmet. Alle skal vide hvordan dagen skal forløbe, hvad vi skal se og hvad der skal ske. Sådan undgår vi mange unødvendige irritationer. Det er enormt vigtigt at melde klart ud og det er bedst hvis informationen kommer i god tid.  Det sætter jeg en ære i gøre. Det giver tryghed.

Det vi ikke taler om

Der er også guideopgaverne i marken. Vi skal ud til seværdighederne og her skal der guides og fortælles, men det skal afpasses med de nødvendige frokostpauser og de ting der ikke må fortælles om. Poesien har mange kloge ord. Her kommer der en gruk, frit efter hukommelsen:

Mennesket har mulighed 

for glæder uden tal 

Blandt de allerbedste er

at kunne når man skal.

Kloge ord, men svære for en rejseleder at planlægge efter. Det skal alligevel forsøges. 

Programmet forpligter mig. Men når der er plads i programmet, så kan jeg bedst lide at gæster oplever tingene i deres egen rytme – det handler om eventyrlyst og feriestemning. Ingen skal gøre noget man ikke har lyst til.