Spørger du mig, så er det eventyrlyst og feriestemning. Det er at bruge tiden på de bedste seværdigheder – og at høre de gode historier der hører til dem. Min opgave som lokalguide er at sørge for at I ikke går glip af det bedste mens I er ude på tur.
Hvad er så de gode historier? Det er historien om det særlige ved det sted man besøger, ved landskabet, området, byen eller huset. Hvilke personer har levet her – og hvad skete der med dem? Har der været dramatiske begivenheder? Er der sagn eller legender knyttet til stedet?
Vidste du for eksempel, at det ældste Egeskov tilhørte en ægte sørøver ved navn Ludeke Skinkel? Det var tilbage på Dronning Margrethe den førstes tid. Dengang så Egeskov meget anderledes ud og lå også et andet sted. På billedet ser du det andet Egeskov, som blev bygget ca. 175 år senere. Slottet ses i baggrunden og portbygning + vandgrav i forgrunden.
Egeskov nummer 2 blev bygget som en rigtig borg – et tilflugtssted i urolige tider. Det gjaldt om at kunne forsvare sig effektivt mod angribere, det være sig landsknægte, oprørske bønder eller simple røverbander. Så stedet var sikkert, men bestemt ikke et komfortabelt sted at bo. Der har været koldt, klamt og trangt.
I dag er Egeskov ikke længere en fæstning. Tilbage i fæstningens tid plejede kanonen at stå i lugen oppe i porttårnet, lige under uder uret. Man kan se stedet på billedet, men kanonen stritter ikke længere. Og den kanon der står på græsset foran portbygningen er nyere og den er kun til pynt.
Suset af eventyret kan faktisk høres de fleste steder og jeg elsker at fortælle om det. På den måde er jeg klar til at hjælpe jer med at bruge tiden rigtigt mens I er derude og få mest muligt ud af det. Sådan får I det bedste ud af turen og nogle gode minder med hjem.
Jeg guider mest på Fyn og selvfølgelig kender jeg også andre områder i Danmark. Ved større opgaver arbejder jeg også som rejseleder i Danmark. Sønderjylland og Vadehavet kender jeg særlig godt, for der har jeg boet i over 20 år. Er der et bestemt sted du gerne vil besøge sammen med en guide? Mig for eksempel? Så kan du sende en forespørgsel HER:
På billedet er jeg på opgave sammen med lokalguide og naturvejleder Kaare. Her er det ham, der fører ordet lige her. Vi står på toppen at en ganske stor indlandsklit og Kaare er netop ved at forklare. Det er tidligt forår, der er aftenstemning, og Syvårssøerne er virkelig et mærkeligt fænomen.
Der er ikke altid en sø. I årevis kan der være tørt og sandet. Men i 2020, 21 og 22 var der vand, og fuglene er kommet hertil i stort tal. Under lockdown i 2020 blev stedet et populært udflugtsmål – der kom faktisk så mange gæster på de solrige forsommerdage, at politiet endte med at erklære det for corona hotspot og bede folk om at gå et andet sted hen.
Kan vi stole på erfaringen, så vil søen sive ned i undergrunden og forsvinde i løbet af et par år – og pible op og komme tilbage igen senere. Tænk på fænomenet som et meget langsomt kuk-ur.
